Flow

Vil sige at være i en mental tilstand hvor;

  • du er helt opslugt,
  • hele din opmærksomhed er samlet,
  • tid og rum ikke har betydning,
  • der kun eksisterer et NU

Jeg føler altid, der er noget som eller nogen som forstyrrer mig, så jeg mister fokus og så glemmer jeg, hvad jeg egentlig var i gang med.

Denne sætning møder jeg ofte i min færden i verden. Jeg kan endog selv sige den både højt og inden i mig.

Sammen med sætningen følger ofte en irritation.

Nogle gange tager jeg mig af min irritation og gør noget ved forstyrrelsen, så min irritation kan holde op. Andre gange negligerer jeg irritationen og lader dermed den og forstyrrelsen få plads inde i mig.

Ikke sundt!

Er det mine/dine omgivelser, der skaber forstyrrelser og dermed forstyrrer vores naturlige livs flow eller er det os selv der forstyrrer os selv?

Overvej det!

Når vi er i flow har vores følelser positiv energi. Vi mærker spontan glæde ved og i livet. Spontan glæde ved den opgave vi står i lige nu. Vi mærker dynamik og optimisme.

Vi kan alle fanges af fastlåshed/stress/uro/angst, få en oplevelse af vores liv er noget trælst.

Prøv at skifte dit perspektiv. Se dig selv udefra.

FLOW opleves i mig;

Når jeg har klare mål for mine skridt på vejen, når jeg får en umiddelbar feedback på mine handlinger, når jeg har balance mellem udfordringer og færdigheder, når min handling og min bevidsthed spiller sammen, når jeg udelukker forstyrrelser, når jeg ikke er bekymret for fejl og fiasko, når fordybelsen i min opgave er sand, når jeg kan løse opgaven i mit tempo, når aktiviteten bliver målet i sig selv.

Læs også:  Vis hvem du er

FLOW er for mig en sund og sand måde at færdes i mit liv.

Måske det kunne være noget at prøve af for dig.

Glade solskins maj tanker fra mig.

Psykoterapi i Aarhus ved Connie Skammelsen