Vrede

Vrede kan være en udfordring og blive til en problematik, der opstår, når vrede vokser til raseri og måske bliver en mere eller mindre fast del af vores hverdag.  Mens helt almindelig vrede er en sund følelse, så kan nogle mennesker opleve, at deres vrede er uhensigtsmæssig og ude af kontrol. Ofte hænger vores måde at takle vreden på sammen med, hvordan vi i vores barndom og opvækst har set andre blive vrede og hvordan vi herved har lært at udtrykke vores følelser. Den måde vi mestrer vreden på er ofte noget, som vi tager med os videre i voksenlivet. 

Vrede er en naturlig og menneskelig grundfølelse, som gennem tiden har været vores forsvarsmekanisme, da den gør os i stand til at udtrykke, reagere og dermed beskytte os, hvis nogen gør os ondt. 

Vores naturlige vrede hjælper os til at grænse sætte os, sige ja og nej.

Kroppen udløser her vores stresshormoner i form af signalstofferne adrenalin og noradrenalin, glukagon og kortison. Vores blodtryk, kropstemperatur og vejrtrækning stiger, når vreden hober sig op inde i kroppen. Vrede er en god ting, så længe den kan kontrolleres og herved bruges konstruktivt. Hvis ikke bør du søge hjælp og støtte, så du kan lære at kende din vredes potentiale og leve med at mestre din evne til selvbeskyttelse på en sund måde.  

 

Sådan kan vrede komme til udtryk

Vrede er en følelse, hvori der bliver brugt rigtig meget energi. En følelse vi bruger når vi går i kamp. Netop derfor kan vrede virke ekstra voldsomt, når den kommer til udtryk. Har man haft en vredesfølelse inden i sig over længere tid, kan det gå fra at være en mindre irritation til at blive et voldsomt raserianfald, som kan være svært at styre. I det øjeblik hvor vreden for alvor bliver ukontrollerbar, vil du hurtigt mærke hjertebanken, øget puls og pumpende adrenalin. 

Nogle udtrykker deres vrede ved at råbe, skrige, smadre noget eller agere voldsomt overfor andre.

Andre vender vreden mod sig selv, og føler den som en tung smertefuld og selvforskyldt byrde indeni, hvilket kan komme til udtryk ved selvskade såsom cutting, overspisning eller en anden form for negativ handling. På denne måde flyttes smerten og dermed vreden væk fra dig og ud i den selvskadende adfærd.

En tredje måde, som vrede kan tackles på, kan være at holde den inde i sig selv og negligere den i stedet for at komme ud med den. Her kan vreden i stedet komme frem i form af angstanfald eller et misbrug. Her vil vreden forblive inde i kroppen og ligesom en fyldt spand, hvori der bliver ved med at komme vand i, vil vandet på et tidspunkt flyde over. Dette kan medføre både fysiske og psykiske gener, i form af stress, generaliseret angst, voldsom uro, migræne, mavesår, nedsat appetit.

 

Fylder din vrede for meget i hverdagen?

Vrede er en grundlæggende og medfødt følelse hos os mennesker og netop derfor er det helt naturligt, at vi reagerer med en vredesfølelse, når vi står i vanskelige eller ubehagelige situationer. Vrede er vores biologiske forsvarssystem, som vi finder frem, når vi føler os presset og nødsaget til at beskytte og forsvare os selv eller dem vi har kære.

Angst og vrede er tæt forbundne følelser, da det er en følelse som dukker op, når vi føler os truet. 

I sådan en situation overvældes vi enten af angst, 

  • som kan være en følelse af at ville væk fra situationen eller en følelse af at gå i frys
  • eller af vrede, som får os i kamp mod det, vi føler os truet af. 

 

Usikkerhed og tvivl kan altså forstærke vrede og aggression.

Vrede kan også være en følelse, der dækker over andet. For eksempel hvis man oplever at blive forladt, skuffet, såret, misforstået eller lignende. 

Står du i en situation, hvor du ofte ikke kan styre din vrede, og fylder den for meget i hverdagen? 

Er vrede den følelse, du altid reagerer ud fra?

 så skal du kraftigt overveje, om vreden har fået for meget kontrol og fylde i dit liv og blevet en for stor del af din hverdag.

 

Hvordan er du vred?

Der findes flere forskellige måder, hvorpå vrede kan komme til udtryk. At være vred er derfor ikke bare at være vred. Det er derfor først og fremmest vigtigt at finde ud af, hvordan du er vred, når vi i fællesskab skal starte et terapiforløb op omkring behandling af vrede.

 

Kontrolleret hensigtsmæssig sund vrede.

I visse sammenhænge så kan vrede være hensigtsmæssig, hvis den er med til, at du kan sætte grænser og kræver en god og retfærdig behandling fra andre. Således er vreden en god og sund følelse, særligt hvis den kan udtrykkes bevidst.

 

Ukontrolleret uhensigtsmæssig usund vrede.

Ofte ligger der nogle forkerte, forvrængede tolkninger og tanker bag en ukontrolleret vredessituation. Vreden vokser derfor voldsomt meget, hvilket kan være til skade for en selv og ens omgivelser.

Vreden kan komme til udtryk gennem raserianfald, hvor der bliver råbt, skreget og bandet, og dermed fører vreden ofte ukærlige og uvenlige ord med sig. I andre tilfælde kommer vreden til udtryk ved at ødelægge og beskadige ting eller der fysisk bliver slået ind i en væg eller lignende. Et udtryk der er ubehageligt både for en selv og ens omgivelser.

For nogle der har en vrede, som er svær at kontrollere og måske en del af ens automatiske måde at reagere på, kan vreden også udvikle sig til aggression med det mål at skade og true andre mennesker. Dette kan komme til udtryk i form af vold overfor ens nære, for eksempel ens kæreste, ægtefælle, børn eller måske ens forældre, venner eller kolleger. Ukontrolleret og uhensigtsmæssig vrede skaber afstand mellem menneskelige relationer i form af fysiske eller psykiske sår.

 

Undertrykt vrede

Andre kan have svært ved at give sig selv lov til at føle og udtrykke vrede. Dette kan skyldes, at man føler skam eller man kan have svært ved at erkende, at ens ellers venlige personlighed har en indre vrede. 

Har man svært ved at mærke og udtrykke sin vrede, kan den i stedet blive holdt inde og undertrykt, hvilket kan medføre, at man i stedet går med en indebrændt og anspændt følelse. Får dette lov at hobe sig op over en længere periode, kan det ende med at komme til udtryk på en uhensigtsmæssig måde, for eksempel i form af pludselige vredesudbrud eller på en passiv aggressiv måde, hvor man kan fremstå som fjendtlig og afvisende overfor sine nærmeste.

Undertrykt vrede kan medføre psykisk mistrivsel, og dette kan føre til fysiske gener såsom mavepine, hovedpine, kvalme, angstfornemmelser og lignende.  

 

Hvornår skal du opsøge hjælp til at tackle din vrede?

Du skal opsøge professionel hjælp til behandling af vrede, når du ikke længere føler, at du har kontrol over den, eller at den er konstruktiv. Det kan ofte være svært at se, om din vrede har taget over. 

Føler du ofte, at du er vred eller irriteres over den mindste ting, og at din vrede ikke føles sund og fylder al for meget i hverdagen, kan det være en stor hjælp for dig at få den rette støtte og hjælp i form af terapi til at tackle din indre vrede.

 

Årsager til vredesproblemer

Vrede opstår i mange tilfælde i forbindelse med en oplevelse af, at andre mennesker handler på en måde, som du ikke synes om. Det betyder, at andre menneskers handlinger og adfærd ofte ligger til grund for din vrede. Det kan blandt andet være når vi:

  • Oplever at blive krænket eller urimeligt behandlet
  • Bliver behandlet respektløs eller nedværdigende
  • Udsættes for fare
  • Ikke føler, at vores værdier, ønsker og intentioner bliver hørt eller set
  • Oplever at tingene ikke går, som man ønsker eller forventer

Vrede kan variere fra et mindre irritationsmoment til mere intens vrede. Derudover kan den i sit udtryk være både kontrolleret og ukontrolleret.

 

Få hjælp til at styre og håndtere vrede

Føler du, at din vrede på enten den ene eller den anden måde medfører problemer for dig selv eller dine omgivelser, kan det være gavnligt at tale med en psykoterapeut. Du kan bedst selv mærke, hvornår din vrede har haft eller fortsat har et udtryk, som ikke er hensigtsmæssigt. Når du selv når til den erkendelse, er du klar til at gøre det stykke arbejde, der skal til for at ændre og korrigere på din vrede. 

Såfremt du udtrykker din vrede med aggressive og fysiske handlinger overfor andre, bør du altid søge professionel hjælp hurtigst muligt, så det ikke ender med at tage endnu mere overhånd. 

 

Behandling af vrede

Har du svært ved at kontrollere din vrede, så kan det have store konsekvenser for dig og dine omgivelser, herunder også din relation til andre omkring dig. Det er derfor vigtigt, at du får kontrollen tilbage, og her kan samtaler med en psykoterapeut gøre en forskel. 

Med støtte fra mig får du hjælp til at arbejde med din vrede og få mulighed for at opnå en forståelse for, hvorfor du reagerer, som du gør. Du vil lære nogle konkrete hjælpemidler, som du kan gøre brug af i hverdagen såsom at visualisere og tænke i konsekvenser, samtidig med at du vil lære at bruge din vrede konstruktivt til igen at føle livsenergien og tilfredsheden strømme gennem din krop, uden at du bliver overstrømmet af vrede.

Vil du gerne vide mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig med vredeshåndtering, så er du velkommen til at kontakte mig på telefon 23 44 16 02 eller på mail connie@jegindsigt.dk