Udtalelser

Hermed et par meget ærlige ord fra mig

Da jeg opsøgte Connie, stod jeg et svært sted i livet og følte mig fastlåst og en smule fortabt. Connie har været en uvurderlig støtte på min rejse mod selvudvikling og personlig vækst. Gennem vores samtaler har jeg fået en dybere forståelse af mig selv og lært at genkende mønstre i mine relationer til andre mennesker.

Hendes empati, indsigt og evne til at skabe et trygt rum har gjort det muligt for mig at arbejde med de udfordringer, jeg har stået overfor, på en måde, der føles både støttende og styrkende. Jeg står i dag stærkere og mere afklaret, og jeg kan kun give Connie mine varmeste anbefalinger til alle.

Anonym

Jeg følte mig i trygge hænder

“Jeg følte mig i trygge hænder. Super god og behjælpelig psykoterapeut. Kan kun anbefales😊

Mor til to unge mænd på 20 og 23 år.

Anonym

Lene på 67 år

Da jeg mødte Connie første gang i hendes praksis i Mejlgade , i forbindelse med en stor sorg / tab og livskriseproces , som jeg stadig arbejder med , mærkede jeg med det samme , at her var et menneske , en behandler , som var fuldt ud nærværende og utrolig kompetent , et skønt varmt menneske , med stor dybde og stor menneske og faglig forståelse og som virkelig møder en der hvor man er , Connie spiller på så mange strenge og har også en smukt spirituelt vinkel på hendes menneskesyn . Faktisk følte jeg og føler stadig at hun kan gribe en når som helst , hun er til rådighed og large med dette og trygheden hun giver ud, er så stor , hun vil gøre alt for at give dig en tid hurtigst muligt , akut er hun også nærværende og i det hele taget fantastisk , hun giver forklaringer og undervisning / tegner skriver for en under terapien , man får virkelig noget med derfra , en faglig mega dygtig psykoterapeut , med stor menneskelig forståelse og dybde , hun får den største anbefaling herfra.

Lene, 67 år

Fra Berlingske Nyhedspodcast med Freja

“Connie Skammelsen hjalp mig i foråret 2021 med at dykke ned i min egen spiseforstyrrelse, som jeg fik i 2011, i forbindelse med mit afsluttende projekt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Projektet blev efterfølgende udgivet i Berlingske i efteråret 2021 samt omtalt i podcasten Pilestræde. Det var naturligt for mig at inddrage Connie Skammelsen i projektet, fordi det var hende, der i sin tid hjalp mig med at forstå min egen spiseforstyrrelse, og jeg ville gerne høre, hvad hun som min terapeut huskede fra den tid, så jeg bedst kunne beskrive mit eget bekendtskab med lidelsen. Her er et uddrag fra vores samtale om mit tidligere behandlingsforløb:

Artiklen Berlingske Nyhedspodcast med Freja

Podcasten med Freja

Freja

Vores varmeste anbefalinger

Vi kom begge ind i forholdet med hver vores bagage. Vi oplevede, at bagagen var en trussel mod vores forhold og relation, som ellers var stærk og umiddelbar. Vi ville værne om vores forhold og kærlighed -det var her, at Connie kom ind i vores liv. Hun har hjulpet os med redskaber for at kunne håndtere disse udfordringer, redskaber til at tale sammen på en konstruktiv måde samt redskaber til at pleje vores forhold, os selv og hinanden. Vi bruger forsat Connie, når bagagen spøger og det er altid dejligt at komme hos Connie for blive hjulpet igennem de udfordringer, som man ikke altid selv kan klare. Connie står altid klar, er super behagelig og god til at få en til at reflektere. Vores varmeste anbefalinger herfra.

Anonym

Hjertevarme og åbent sind

Jeg startede for over et halvt år siden et forløb, sammen med min mand, hos Connie. Baggrunden for dette, var at vi grundet utroskab og mistillid kun havde drømmen og håbet tilbage mellem os. Jeg mødte op med et inderligt håb om en fremtid med min mand. Han, meget modvillig og mistroisk overfor hele setuppet og generelt for os som par.

Vi var i parterapi én enkelt gang, hvilket for min mand var nok, selvom han, på trods af sin skepsis, måtte indrømme, at det føltes okay at tale sammen på denne måde og at Connie formåede at skabe et meget trygt og upartisk miljø.

Jeg har siden, fortsat gået i terapi hos Connie, da jeg efter en noget turbulent tid i vores ægteskab, følte en trang til at lærer mig selv at kende igen. Hvem var jeg egentlig hvis jeg bare var mig? Jeg startede et forløb med gestaltterapi hos Connie, og dette har virkelig været en øjenåbner for mig og en mulighed for at stoppe op og mærke efter.

Min mand og jeg er stadig sammen – Og jeg vil til enhver tid anbefale alle, at forære sig selv og/eller sin partner et forløb hos Connie, som ved hvert eneste møde tager imod én med hjertevarme og åbent sind.

Anonym

Jeg er Connie evigt taknemmelig

At starte er forløb ved Connie, er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. Med Connies hjælp har jeg fundet troen på mig selv igen. Forleden medvirkede jeg spontant på landsdækkende livetv med oprejst pande. Da jeg begyndte hos Connie kunne jeg ikke engang kigge hende i øjenene, når vi snakkede sammen. Det har været en spændende rejse, der slet ikke er slut, og jeg er Connie evigt taknemmelig for at rykke mig så meget og støtte mig hele vejen.

Anonym

Jeg er Connie evigt taknemmelig

Jeg startede hos Connie for at finde ud af hvad årsagen var til nogle bestemte handlinger i mit liv. Ved brug af forskellige øvelser og intense samtaler har jeg lært mig selv og mine grænser at kende. Jeg har lært hvilke veje jeg skal vælge for mit bedste, og er blevet bekendt med de valg jeg bevidst eller ubevidst tidligere har taget og grunden hertil. Connie har hver gang mødt mig med enormt engagement og imødekommenhed. Hun er tilstede 100% og møder mig på alle de områder jeg har haft brug for. Hun vil uden tvivl sine klienter det bedste og yder en kæmpe forståelse og jeg er ikke i tvivl om at hun elsker sit arbejde.

Jeg har fundet min stemme igen, og lært mine grænser at kende på ny. Jeg har lært at elske mig selv på en ny måde og jeg er Connie evigt taknemmelig for åbne mine øjne og lade mig lære, at kende mig selv oprigtigt. Jeg har fået så meget med derfra og vil aldrig bytte det for noget. Det er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv.

Nanna

Mine aller, allerbedste anbefalinger

Efter en svær skilsmisse og med en tung rygsæk fra min opvækst, opsøgte jeg Connie Skammelsen i en alder af 50 år.

Connie viste mig kærligt vejen hjem til mig selv. Det har været en konstruktiv, dejlig og berigede rejse. Rejsen er endt med at jeg nu har fundet mit sande selv, og fundet vej helt ind i mig selv, til et sted, hvor der er ro, tryghed og kærlighed.

Jeg kan kun give Connie mine aller, allerbedste anbefalinger! At kontakte hende, er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv!
Connie ser, hører og sanser dig. Hun er fagligt superdygtig og seriøs, har humor og så er hun som menneske erfaren og har en meget stor grad af nærvær og empati. I Connies hænder kan du være fuldstændig tryg!

De bedste hilsener, Anna Kragh.

Anna Kragh

Mine varmeste og bedste anbefalinger

Jeg kontaktede Connie, da jeg i 15 år har været spiseforstyrret med overspisning og ortoreksi på skift. Jeg var netop blevet opmærksom på at jeg var ‘overspiser’ – og jeg havde læst, at den største evidens for behandling, var terapi. Jeg havde ligeledes nogle uforløste ting fra min opvækst med mig i mit voksenliv, som jeg ikke selv kunne bearbejde.

Jeg er en pige, der nærmest altid har været yderst bange for at begå fejl og ikke være god nok – jeg ville være perfekt. Med hjælp fra Connie har jeg lært at vende mine fejl og min perfektionisme til noget positivt og bruge det konstruktivt – til at blive klogere på mig selv og stærkere som menneske. Det gælder både i forbindelse med min spiseforstyrrelse og i min hverdag generelt.

Connie er nærværende, professionel og har en enorm faglig viden, som hun deler ud af på konstruktiv måde – og på en måde der giver mening for mig. Hun er empatisk og har en yderst empatisk personlighed, der virkelig giver mig lyst til at fortælle hende alle mine dybeste hemmeligheder.

Connie lærte mig at anskue mine problemer fra et andet og langt mere positivt perspektiv, hvor jeg fik omstruktureret mine negative tankeadfærd. Jeg er en hurtigtænker, hvor jeg nogle gange kan gå ned af en anden vej samtidigt med at jeg taler. Dét fangede hun utallige gang, og fik mig hurtigt på rette spor igen. Dét er der ingen mennesker i mit liv der før har lagt mærke til. Connie gav mig også muligheden for at se mine styrker i et andre sammenhænge, hvor jeg fik redskaber så jeg kunne bruge mine mange styrker, dér hvor det gav de største succesoplevelser. De redskaber jeg lærte bruger jeg stadig, dén dag i dag, på trods af, at det nu er 4 år siden at jeg afsluttede mit forløb hos Connie.

Jeg kom hos Connie gennem 4 måneder, hvor jeg intensivt arbejdede med mig selv og i perioder sås vi på ugentlig basis. Det er en periode af mit liv jeg aldrig glemmer og den bedste gave, jeg nogensinde har givet mig selv.

Jeg giver mine varmeste og bedste anbefalinger til Connie. Jeg er glad, stolt og dybt taknemmelig!

Kærligst,
Mille Køpke

Mille Køpke

Jeg vil anbefale Connie varmt til enhver

Jeg begyndte at tale med Connie da jeg, efter at være blevet rykket op med rode i kraft af udflytning, nyt arbejde og nye relationer, pludselig havde svært ved at kende mig selv og mærke mig selv. Jeg oplevede angst, som jeg aldrig havde oplevet i så voldsom en grad før, og mine tanker og bekymringer fyldte så meget i min bevidsthed, at troen på mig selv blev fuldstændig overrumplet og nærmest elimineret.

Allerede ved første møde med Connie følte jeg mig meget forstået, og hun tog mig og min skrøbelighed alvorligt. Det har været gennemgående for samtalerne – og perioderne imellem dem, hvor jeg altid har kunnet skrive, hvis angsten skulle overmande mig – at Connie er der og forstår. Hun prikker til mig på punkter, der får mig til at reflektere, og hun giver konkrete råd og øvelser, som jeg til evig tid vil have med mig og støtte mig til. Allerede efter en håndfuld samtaler med Connie er behovet for disse svundet ind – jeg har genfundet troen på mig selv og blevet bedre til at sætte grænser og dulme mine bekymringer.

Connie er kærlig, lattermild og enormt dygtig, og jeg vil anbefale hende varmt til enhver, der ønsker at gøre noget godt for sig selv i form af psykoterapi.

Josefine, 22 år