At tale med mig eller at tale til mig

Evnen til at samtale og dermed kommunikere ser forskellig ud for os alle.

Måske ligger nøglen til at bestride vores evne til kommunikation i at kende de mange forskellige måder du og jeg taler sammen på.

Sanser, fornemmelser, impulser, følelser, tanker, adfærd er alle måder at tale sammen på.

Jeg gik i går som sygeplejerske i en aftenvagt og reflekterede over mangfoldigheden i kommunikative evner.

Måden jeg talte og aggerede overfor mine patienter, overfor mine kolleger og overfor pårørende. Måden andre omkring mig gjorde det samme

I aftes var en rolig vagt, en vagt, hvor vi alle kunne tale med hinanden og give plads til hinandens forskelligheder.

I sidste uge havde jeg en urolig vagt, en vagt hvor vi ikke kunne give plads til hinanden og hinandens forskelligheder og i stedet talte til hinanden.

Jeg ser en solskins side og en skygge side. Jeg ser en sund og en forstyrret side.

Jeg er rigtig glad og rørt over de fantastiske muligheder vi har, når vi bruger vores kommunikative evner bevidst til at skabe bevægelse, håb, kreative og nye måder at se virkeligheden i øjenhøjde og mærke forskellen i nuet ved at bruge de kompetencer, jeg har som menneske.

Jeg har en tristhed i mig, når vores kommunikative evner svigter eller vi glemmer dem, fordi mængden af opgaver der skal løses vælter ind over den enkelte i tsunami størrelse og vi går i forsvar.

At tale med dig og med mig er respektfuldt og ordentligt og giver plads til os begge, i mit perspektiv skaber dette udvikling og vækst.

At tale til dig og til mig skaber ubalance og mistillid, i mit perspektiv skaber dette fastlåshed og stagnation.