Samtaleterapi

Det er grænseoverskridende for de fleste at sidde overfor et fremmed menneske og udlevere sig selv og ens problemer. Mange er utrygge, føler det pinligt at afsløre sine inderste tanker. Men hos mig er du i trygge hænder, her behøver du ikke være bange for at åbne dig.

Nedenstående lille korte samtale er et indblik i, hvordan en del af en session hos mig kan forme sig.

“Du sidder og fortæller mig, du er pisse vred på din fars tidligere kæreste, da hun slæbte dig over gulvet og hun var ligeglad med, om du kastede op eller ej.”

“Du fortæller mig, du er vred lige nu, når du snakker om denne episode i dit liv, men jeg kan ikke se, du er vred.”

Klienten kigger væk. Hun er tavs..

Hvorfor vil du ikke se på din vrede ? Vreden er lige her sammen med os. Sådan som jeg ser dig lige her, overfor mig er du rolig, afdæmpet, ønsker ikke at have øjenkontakt med mig, du virker tung i kroppen, du virker som, om du har opgivet. Jeg bliver nysgerrig på, om du har opgivet dig selv, for at holde din vrede på afstand.”

“Har du opgivet dig selv?”

“Vil du blive ved med at spærre dig selv inde. Ønsker du at leve i balance med dig selv og din vrede, frem for, som jeg hører dig nu, i ubalance?”

Klienten siger, ”Jeg føler, det er pinligt at blive vred her sammen med dig, jeg ved ikke, om jeg kunne finde på at smadre din stol, hvis jeg slipper min vrede løs. Jeg føler, det er vildt grænseoverskridende at blive vred og vise min vrede her foran dig.”

Læs også:  Tag ejerskab over din færden i verden

Jeg svarer, ”Det jeg hører, du siger er, at du ikke har tillid til, at jeg kan tåle at være sammen med din vrede? Er det rigtigt hørt?”

Klienten siger: ”Jeg ved ikke, hvad der sker, hvis jeg bliver lige så vred, som jeg har brug for.”

Jeg svarer: ”Jeg fornemmer, du kender noget til at blive afvist, hvis du viser din vrede.!”

“Hvad mærker du inden i dig , når jeg siger dette?”

Klienten sidder lidt. Smiler en skævt smil, som straks ændres til at tårerne triller ned af kinderne på klienten.

Klienten svarer : ”Du har ret, jeg er bange for, at du vil afvise mig, hvis jeg bliver vred.”

Jeg svarer: ”Jeg vil love dig, at jeg bliver sammen med dig og din vrede.  Jeg går ikke min vej. Jeg svigter dig ikke. Jeg afviser dig ikke”

Hos mig vil du opleve, at der er plads, rum og forståelse for enhver følelse, du har i dig. Du har intet at skamme dig over. Har du fået lyst til en samtale hos mig, så så kontakt mig på 23 44 16 02 eller på mail connie@jegindsigt.dk

Se min fulde prisliste her