Er du særligt sensitiv?
Er du en person, der tænker mere over tingene og hurtigere bliver fyldt op i sind, og herved bliver overstimuleret? Har du en fornemmelse af, at du hurtigere bliver fyldt op af sanseindtryk i forhold til andre? Måske har dine omgivelser eller relationer i lang tid stemplet dig med karaktertræk som genert, introvert, stille og ikke særlig social? Så er du muligvis særlig sensitiv.
Særlig sensitivitet er en betegnelse for personer, der er fintfølende og evner at bruge deres sanser intens. Derudover bemærker de mere i deres omgivelser omkring dem, og reflekterer mere over tingene end andre.
At være særlig sensitiv indebærer, at man på den ene eller den anden side er mere følsom overfor sanseindtryk såsom lys, lyde, smerte og temperaturer, og på den anden side er man mere påvirkelig følelsesmæssigt. Som særlig sensitiv kan hverdagen føles udmattende og stressende, da der hele tiden er rigtig mange indtryk, som man skal forholde sig til og som skal bearbejdes.
Hos Jeg Indsigt tilbyder jeg støtte og hjælp i form af HSP behandling til personer, der lider af særlig sensitivitet. Jeg tilbyder at støtte dig i at blive bevidst om dine kompetencer, så du har mulighed for at vælge at bruge dem til at berige dit liv med i stedet for, at det sætter begrænsninger for dig.