Det hele menneske
Som psykoterapeut arbejder jeg ud fra et holistisk menneskesyn, dvs. et helhedssyn. I mit arbejde som sygeplejerske er det desværre ofte diagnosen, som der tales om før end patienten. Dette sker ikke i min psykoterapeut praksis. Her ser jeg dig som dig og ikke som “En angst“, “En depression” eller “En traumatisk konflikt”.
Som din/jeres psykoterapeut tillader jeg mig at vælge den terapimetode/form, som jeg finder bedst for dig ud fra den problemstilling eller det besvær, du kommer med til mig. Den valgte terapiform er derfor også mit ansvar. Alt god terapi handler om, at klienten/klienterne i terapien føler sig set, mødt og hørt præcist der, hvor vedkommende er i det givne nu af psykoterapeuten.