PTSD (Post-traumatic stress disorder)

Hjælp til PTSD

Kæmper du med PTSD eller kender du en, der gør? Kontakt mig og få den hjælp, du eller din kære har brug for. Jeg har mange års erfaring med at hjælpe folk med deres psykiske lidelser, og jeg er sikker på, at jeg kan støtte dig i at få et mere trivselsfyldt liv i forhold til svære ting, som du kæmper med.

husk at slappe af

Hvad er PTSD?

PTSD er en forkortelse af post traumatic stress disorder, eller på dansk posttraumatisk stresssyndrom, der typisk rammer folk, efter de har været udsat for overvældende, voldsomme eller på andre måder traumatiske oplevelser. I gamle dage kaldte man lidelsen for granatchok, da den primært kunne ses hos krigsveteraner, der skulle finde tilbage til en civil hverdag, men ikke var i stand til det.

 I dag er begrebet dog langt bredere accepteret, og diagnosen gives blandt andet til flygtninge, mennesker der er blevet misbrugt og folk, der har oplevet døden tæt på. Det er nu langt fra de eneste, og alle der har haft traumatiske oplevelser i deres liv kan udvikle PTSD. Dette betyder også, at der ikke er nogen facitliste til, hvad der udløser lidelsen, da det er helt individuelt og bestemt af, hvordan hjernen reagerer på forskellige hændelser.

 

En person kan for eksempel være bosiddende i en krigszone i mange år uden at blive nævneværdigt påvirket af det, mens en anden kan være vidne til et trafikuheld og blive kraftigt påvirket. Det skal dog understreges, at der ikke er nogen menneskelig svaghed i at blive påvirket af traumatiske hændelser, da vi ikke selv kan styre, hvordan vi reagerer på voldsomme oplevelser, og du derfor aldrig må blive frustreret over, hvis du reagerer voldsommere på ting end venner eller kollegaer.

Hvordan kommer PTSD til udtryk?

Symptomer på PTSD er mange. Symptomerne indtager forskellige former for uregelmæssige eller uhensigtsmæssige handlemønstre, der ikke er typiske for den pågældende person. Dette er for eksempel, hvis en person stopper med at være udadvendt og social, eller hvis en person reagerer udfarende på basale hverdagshændelser som indkøb eller madlavning.

 Andre typiske træk på PTSD er, hvis en person lider af søvnbesvær eller føler sig deprimeret eller bange i en ellers tryg og sikker arena. Voldsomme og gentagne mareridt, der bliver hængende i bevidstheden, efter man er vågnet, kan også vidne om, at hjernen forsøger at bearbejde traumatiske oplevelser.

 Desværre er der rigtig mange mennesker, der går rundt med PTSD og har traumatiske hændelser i deres mentale bagage, som de ikke kan slippe af med, og dette kan i yderste konsekvens føre til selvmordstanker eller forsøg på at gøre en ende på sit eget liv. Nogle mennesker ender desværre også i psykoselignende tilstande, hvor deres virkelighed ikke stemmer overens med omgangskredsens, hvilket ofte fører til isolation og uhensigtsmæssig adfærd rettet mod andre mennesker.

Hvordan kan jeg hjælpe dig med din PTSD?

Jeg har igennem mange år i mit virke som psykoterapeut fået stor indsigt i og forståelse for PTSD, og hvilke konsekvenser det kan have for mennesker. Jeg tilbyder derfor en tryg og rolig atmosfære, hvor du kan få hjælp til at komme ud med dine frustrationer og få en dybere forståelse af, hvad du går og kæmper med i dagligdagen. Vi finder sammen frem til problemets rod, og du bliver taget i hånden og ført igennem din mentale tilstand, så du opnår en bedre forståelse af, hvorfor du er, som du er, og hvorfor du reagerer, som du gør. 

Når du har fået en forståelse for og opmærksomhed på, hvad du kæmper med, støtter jeg dig med at se muligheder til, hvordan du kan minimere generne ved din lidelse og få et bedre mentalt helbred. Gennem vores samtaler, og mine psykoterapeutiske metoder, får vi sammen fyldt din værktøjskasse med redskaber, der ikke blot vil hjælpe dig i sociale sammenhænge og dit privatliv, men også styrke dit selvværd og accept af, at du fint kan have et godt liv på trods af, at du måtte lide af PTSD.

 Du må derfor ikke tøve med at kontakte mig, hvis du har den mindste mistanke om, at du eller en af dine kære er udfordret på at få dagen til at hænge sammen på grund af traumatiske oplevelser, da disse kun har tendens til at blive værre, hvis de ikke bliver behandlet. Jeg garanterer et trygt miljø, hvor du vil kunne opnå til en accept af den fortid, der tynger, samtidig med at vi finder løsninger, der kan være med til at give dig andre perspektiver på livet og et styrket sind.

Få et stærkt mentalt helbred, selv når du lever med PTSD

Hvis du har mistanken om, at du eller en du holder af lider af PTSD, så kontakt mig gerne med det samme og få den hjælp, du / I har behov for. Det kræver nogle gange mod at bede om hjælp, dog er det på ingen måde skamfuldt. Derimod er det første skridt på vejen til at leve et sundt og godt liv, selvom du lider af og med posttraumatiske tanker.

 Når du kontakter mig for at få den hjælp, du har brug for, fokuserer vi ikke kun på, hvordan lidelsen er opstået, og hvordan du kan minimere generne ved den. Vi bruger også målrettet energi på at få bygget dit mentale helbred op igen, da jeg ved, at det kan være rigtigt svært for mange at finde ud af, hvordan man kan leve godt med disse udfordringer. 

Vi finder muligheder og løsninger, der gør, at du har noget at stå op til om morgenen, og du stolt kan kigge dig selv i spejlet og vide, at du styrer dine tanker, i stedet for at de styrer dig. Dette vil gavne dig massivt i både dit private og sociale liv, og du vil få opbygget et selvværd, der ikke blot kan styrke dig selv, men også de mennesker du omgås i det daglige.

Kontakt mig i dag

Ønsker du at høre mere om, hvordan du kan få hjælp til at kontrollere dine traumatiske tanker, så kontakt mig gerne, og vi vil finde ud af, hvordan du får den optimale hjælp. Hos mig er du naturligvis altid sikret et trygt miljø, hvor vi kan snakke om alt, og du ved, at de ting, du deler med mig, aldrig nogensinde kommer videre, da din tillid til mig og mit arbejde er fundamentet for, at vi sammen kan hjælpe dig med at følge dig bedre tilpas og tilfreds i livet fremover.