Tilknytning og evne til at danne relationer, danne forhold til andre

Nærhed, tryghed, kærlighed, berøring, omsorg jeg kan blive ved ud af denne vej. Hvert af disse ord, repræsenterer følelser, sansninger og tanker inde i dig, i mig og i alle.

De er sammen med tusindende vis af andre sansninger dele af vores grundfundament og vores basale behov for at kunne leve et godt og rigt liv.

De mønstre vi har indlært og tillært os gennem vores første øjeblikke, vores første dage, omkring at være knyttet til vores primære kærligheds objekt, nemlig vores mor, vækker genklang i os resten af vort liv, særligt i vores evne til at knytte os til andre mennesker og vores selvstændighedsgrad, altså troen på os selv.

Jeg hørte en udtalelse forleden fra et ungt menneske, som kommer hos mig i terapi i forhold til besvær med at skabe relationer og have tillid til andre.

“Hvorfor er der aldrig nogen, som spørger mig, hvad det vil sige at være et voksent skilsmissebarn?”

Vi snakkede sammen om hendes følelser og tanker bag denne sætning.

Inde i hende er noget gået i stykker i hendes evne til at knytte nye relationer. Hun har set og oplevet hendes forældres kamp mod hinanden i flere år. Mærket hun stod midt i arenaen uden at have valgt dette scenarium. Konstant i konflikt med sig selv om, hvad der var rigtigt og forkert at føle, mene og tænke. Som voksen kvinde, kommer hun fortsat til kort. Hun er et voksent barn.

Hun har brug for at genfinde og genlære hendes behov for nærhed, kærlighed, omsorg, berøring først til sig selv, for derefter at kunne finde den sammen med en partner.

Som koral revet lever i fin balance og i symbiose for at alle levende væsener der kan fungere og blive ved med konstant at udvikle sig og leve, sådan er det også for os mennesker.

Hver levende del i revet er selvstændig og samtidig afhængig af den anden, på en sund og givende måde.

( fredags tanker )