Dybt i dig og mig som menneske er vores sind designet til at gå de veje vi kender. Have den adfærd som vi kender. I os skaber det en tryghed, en struktur. Du behøver ikke at bruge energi på at forholde dig til noget nyt og uprøvet.

Det falder naturligt for vores kognitive hjernedel helt autonomt at vælge “The preferred pathway”. Vaner og mønstre i vores måde at færdes i livet på er let og tilgængelig, når vi er på kendt terræn, er på hjemmebane.

Hvad sker der med dig, når du bliver stillet overfor en udfordring i dit liv du ikke kender, du ikke har prøvet før?

Du kan måske komme til kort og blive passiv, trække dig fra situationen, eller måske tager du udfordringen op og kaster dig ud over kanten.

Hvis du lige nu fornemmer, at du måske er en af dem, der ofte gør det jeg er vandt til at gøre, eller det plejer at virke for mig, eller der er ingen grund til at lave om på noget der fungerer rigtigt godt, så prøv en kort stund at mærke efter i dig.

Er jeg glad ? Trives jeg i mit liv? Får jeg det, jeg har brug for og ved jeg, hvad jeg har brug for?

Måske får du lyst til lige nu at blive VANEBRYDER.

Måske har du lyst til for en gangs skyld at tage den knudrede, snørklede, umiddelbare svær fremkommelige vej, for at finde ud af:

Hvem er jeg? Hvad gør mig glad? Hvad vil jeg i mit liv? Hvad består mine drømme og min håb af lige nu lige her?

At gentænke dit liv er en sund og givende proces.

Klare vinter solskins tanker fra mig.

Forlad et øjeblik den 12 sporede motorvej og vælg Pocahontas lille snævre sti.

The-path-of-least-resistance