Har du glemt at sætte punktum? Bliver du ved med at fortælle den samme historie om dig selv?

Når et nyt år tager sin begyndelse, kan det være en hjælp til at skabe en varig forandring inde i dig.

Måske har du længe haft tanker om forandring kunne være godt i dit liv, men du mangler at handle på dine tanker.

Måske har du et adfærds mønster, som forhindrer dig i at åbne dig for noget nyt.

For at tanker kan blive til handling, skal tankerne ud af dit hoved og ind i dit liv.

Hvis du forestiller dig som en stor bog med ufattelig mange kapitler i er det måske nu tiden er inde, til at læse det sidste punktum i det kapitel, du haft gang i lidt for længe og med nysgerrighed læse de første linjer af det næste kapitel.

Et nyt kapitel i dit fantastiske liv, som er givet lige præcist til dig.

Når du næste gang mødes med spørgsmålet; “Hvem er du” , så prøv at mærke efter, hvem er du lige nu og ikke hvem var du for 2 år siden eller for 10 år siden. Meget sker hver eneste dag for os alle. Vi er aldrig helt den samme, som vi var i går. Prøv at starte en ny historie om dig, som er NU.

Og mærk hvad der sker med dig.

Måske bliver der pludselig plads i de sko, der trykkede dig mega meget i går.

At leve livet forlæns og åbent for muligheder har som oftest en helbredende indvirkning på vort sind.

Forandringer vækker ofte frygt. Vi er tryghedsnarkomaner, det vi kender bliver vi ofte i, selv når det er dårligt for os. Vi ved, hvad vi har ikke hvad vi får, når vi bevæger os ud over scene kanten. På den anden side…………… GIV DET ET FORSØG!

NYT-aaR-OG-NYE-VINDE

Husk kærligheden til dig selv.

Godt Nytår 2017 til alle.