Min hverdag er som manges fyldt op af små og store gøremål. Ofte afløser den ene opgave, udfordring, proces den næste uden pauser til refleksion og eftertænksomhed.

Fokus, kontrol, stringens kan være en af de løsninger, vi som mennesker benytter os af for dog på denne måde at kunne følge med tiden, med bevægelsen i livet omkring os, uden at føle os hægtet af.

Men kan der være noget vi overser i vores målrettethed?

I vores vilje for at ville nå frem til, hvad vi har sat os for og hvad vi dybt inde i os tror på er det sande og det helt rigtige for os.

Kan vi risikere at få tunnelsyn? Måske !

Nogle gange indhenter fortiden os. En vi ikke har haft kontakt til længe dukker atter op i vores liv og gamle minder, følelser tændes i vort indre.

Hvad var det der skete dengang. Hvorfor holdt vort venskab ikke.

Virkeligheden er dynamisk, livet er i konstant flow. Dette holder os igang, holder os i en fremdrift som aldrig, stopper før vi ikke er i dette liv mere.

Hvis vi for et øjeblik står af tids toget og betragter os selv ude fra, kan vi lykkes med at opdage, det vi har overset og måske glemt. Få gjort op med og få os taget af, hvad vi måske skulle have set for længst.

Som regel er der en årsag til det gamle ordsprog. “Nissen flytter med”

Måske er det værd at besøge din indre “Nisse”.

Er-der-noget-jeg-har-overset

Marts tanker fra mig