Historien

Hvem er jeg?

Mit navn er Connie Skammelsen. Jeg er født 1962 og uddannet som sygeplejerske i 1987. Jeg har som sygeplejerske primært arbejdet med akutte traumer, smerter, kriser, angst, tab og sorg. Mit mangeårige arbejde inden for cancer (kræft) samt medicinske og kirurgiske hjerte- og lungesygdomme, har givet mig en balast og grundfundament, der sammen med min personlighed i øvrigt, vil kunne støtte dig på din vej fremad i livet.

Jeg er mor til tre skønne nu voksne børn, svigermor til tre svigerbørn, mormor og farmor til mine fire børnebørn. Jeg bor sammen med min dejlige kæreste nu gennem 11 år og startede i marts 2012 min egen samtalepraksis som psykoterapeut, sideløbende med mit arbejde som sygeplejerske. Jeg har gennem mine 10 år som selvstændig terapeut været en del af fire forskellige behandler fællesskaber. Det har været og vil altid være vigtigt for mig at følge min intuition, når det handler om min trivsel og mentale sundhed både som menneske og som terapeut. Dette betyder at skift i forhold til hvilke mennesker, jeg føler, jeg udvikler mig sammen med forandres, da livet og jeg hele tiden er i udvikling.

Individet i centrum

Jeg har valgt åkanden som symbol på individet. Åkandeblomsten, som langsomt tager form fra en lille knop til en stor udfoldet blomst, hvor jeg ser hvert eneste blad enkelt stående, rank og stolt, løftet op mod lyset og livet. Som at følge livsprocessen for den enkelte fra foster til færdig udvokset menneske.

Hos mig, vil du som åkandeblomsten få støtte til selv at kunne folde dig ud. Blad for blad vil du kigge på de enkelte dele inden i dig. Side for side af dig bliver mødt, set og hørt. Du vil opdage metoder, som vil give dig andre og nye muligheder for at arbejde med dit indre og skabe bevægelse i dig. Ved at få disse nye erkendelser og oplevelser af dig selv og med dig selv i et trygt og forstående psykoterapeutisk rum, får en bevidsthed om din evne til at kunne hele dig selv, hele de sår dit sind af forskellige grunde måske har fået.

Det gode liv består af mange fuldendte og vellykkede processer, og det er ikke det, du og jeg bliver udsat for, der bestemmer vores liv, men hvad vi gør med det, når vi udsættes for det.