Er du i et destruktivt forhold?

Hvad vil det sige at være i et dårligt og destruktivt forhold til et andet menneske? Hvordan kan kærlighed nogensinde være destruktiv, og hvordan kan jeg elske en anden for meget?

Når man elsker for meget, bliver kærligheden destruktiv. Du vil ofre alt, ofre dit liv for at blive elsket, mærket, følt og oplevet. Når afhængigheden er større end frygten for at dø, når respekten for dig selv er forsvundet. Kærligheden bliver til afhængighed og balancen i relationen ophører.

Hvordan kommer jeg ud på den anden side af afhængigheden? Hvordan finder jeg kærligheden og respekten til mig selv? Hvordan bliver kærligheden og fortroligheden til andre en sund del af i mit liv igen?

Et af menneskers grundlæggende og dermed basale behov er at få kærlighed, få berøring, kunne modtage omsorgsfulde følelser fra sig selv og fra andre. Uden disse dele dør vi, vi er derfor villige til at risikere alt og sætte alt på et bræt for at opnå kærligheden.

Hvorfor ender vi i et destruktivt forhold

Når vi mærker lysten som baby til nærhed og intimitet, går vi efter den hos vores nærmeste som regel vores forældre. Måske har du som baby lært noget forkert omkring at modtage kærlighed, nærhed, følsomhed og berøring. Måske var kærligheden ikke betingelsesløs, men betinget af du gav noget til gengæld for at få dit behov opfyldt. Dette ubevidste, forkert indlærte mønster hænger du måske stadig fast i.

Du befinder dig i et dårligt forhold, hvor du føler dig som en brik i et spil, en selvfølgelighed, en dørmåtte, som din partner tørrer sine sko af på, når denne går ind af døren, og du glad og fro siger: ”Træd bare endnu hårdere, så længe du bliver hos mig er alting godt” Du føler din som en WALKOVER og din partner er blevet en USER.

Det kan også være, at du mærker stærk angst for at miste den kærlighed, som trods alle de dårlige ting, fortsat eksisterer mellem dig og din partner.

Du er på underfundig vis blevet medafhængig af dit dårlige forhold, et slags offer for kærligheden, uden det nogensinde har været din hensigt, er du havnet i dette dybe hul, og siderne i hullet er umulige at kravle op ad. I stedet synker du dybere og dybere, og angsten får stille og roligt lov til at gro.

Måske føler du dig tom, måske føler du, du bare skal anstrenge dig noget mere, så kommer det til at gå godt. Måske er din familiefacade, med det rigtige tøj til dine børn, den rigtige bil i garagen, det rigtige job, den årlige skiferie, de rigtige vine i det rigtige vinskab, blevet den måde du beskriver dig selv på. De ord du beskriver dig selv med. Hvem er du?

Et dårligt forhold kan gøre dig syg

Du bliver måske lidt sløj ind imellem, men tager dig ikke af din sløjhed, du får lidt dårlig mave, allergi, hovedpine, uregelmæssige menstruationer, hukommelsesbesvær, søvnløshed, kvalme, alt sammen fysiske symptomer på noget er i ubalance.

Ved du at savn, længsel, uelskethed, mangel på kontakt, mangel på nærhed, ømhed og følsomme berøringer kan give fysiske sygdomme, som cancer/kræft, kronisk betændelse i tyktarmen, mavesår, migræne, synsforstyrrelser, allergi? Dette sker på grund af ubalance dit indre fysiske og indre psykiske system.

Vækker noget af det jeg beskriver her en tvivl i dig, vækker det en genklang i dig, kan det være, at de valg du indtil nu har truffet for at løse dine problemer, ikke har hjulpet dig tilstrækkeligt.

Jeg har været i dette destruktive kærlighedsspil, været afhængig af kærlighed og ved, hvad det har betydet for mig at få de rigtige redskaber til at leve et indholdsrigt og kærlighedsfyldt liv i fuld kontakt med mig selv.

Giver noget af dette mening for dig og vil du vide mere, så kontakt mig for en samtale på 23 44 16 02 eller på mail connie@jegindsigt.dk

Se min fulde prisliste her